Påsken 2024

25.03. 2024 | Bøn, Tíðindi

 

Kom med til Jerusalem på søndag. Når vi fejrer påske er det nemlig ikke abstrakt. I den stille uge følger vi helt konkret Jesus omkring i Jerusalem. Vi genskaber nemlig Jerusalem i vores gudstjenester. Palmesøndag samles vi uden for kirken, hvor vi er på Oliebjerget og sammen med Jesus drager ind til byen, kirken, mens han bliver hyldet som Davids Søn, det vil sige som Messias, og vi står med vores grønne grene og er med til at hylde ham ved at råbe: ”Hosanna, Davids Søn.”; men inde i Jerusalem er vi også med til under lidelseshistorien at råbe: ”Korsfæst ham!”. Vi får lov til at være med i begge grupper, så vi kan tænke over, hvor vi hører til.

Skærtorsdag er vi i Nadversalen, der er festligt pyntet til Påskemåltidet, som Jesus skal fejre med sine disciple, og hvor han selv overtager rollen som påskelammet, hvis blod blev smurt på dørstolperne i Ægypten, da israelitterne blev befriet fra døden, så også vi i opstandelsen ved hans blod bliver befriet fra dødens magt. Det er det, der bliver nærværende, hver gang vi fejrer eukaristien, messen. Når han vasker fødderne på disciplene, viser han os, at hvis vi vil være som ham, skal vi også bøje os ned og tjene de andre. Efter vi har modtaget hans legeme og hans blod, følger vi ham i processionen med sakramentet til tabernaklet for at bede der, ligesom disciplene fulgte med ham ud til Gethsemane Have for at våge med ham.

Langfredag er kirken fuldstændig bar og tom for pynt. Vi er på trappen foran Pilatus borg og følger Jesus ud til Golgata og til graven, som han bliver lagt i. Undervejs hylder vi korset; men på denne dag bliver der ikke gjort nogen korstegn. Hverken til begyndelsen af liturgien eller til velsignelsen til sidst. Normalt gør vi kun knæbøjning for sakramentet, Kristi Legeme og Blod, men i dag bøjer vi knæ for korset.

Påskelørdag begynder vi i gravens og dødens mørke. Intet lys er tændt i kirken. Udenfor begynder vi helt forfra med at tænde en ny ild, og efter at have dekoreret lyset med korset og naglerne – lidelsen og døden – kroner vi det med opstandelsens lys og derfra får vi alle med vores kærter del i opstandelsens og livets lys, og drager ind i den mørke kirke og overvinder gravens og dødens mørke.

Inde i kirken hører vi den store påskelovsang, og efter den begynder vi helt forfra på Guds historie med os i skabelsen. Vi går med Abraham og Isak op på bjerget for at ofre drengen til Gud og følger med jøderne ud af Ægypten og gennem Det Røde Hav på vej mod Det Forjættede Land. Bagefter hører vi profeternes formaninger til folket, inden vi med bimlende klokker synger gloria og hører forkyndelsen af opstandelsen. For første gang siden før fastetiden synger vi alleluja og her 3 gange i en stadig højere tone, som understreger jublen over, at døden ikke får det sidste ord. Vi fornyer vores dåbsløfter, for i dåben er vi døde med Kristus for at opstå med ham til et helt nyt liv. Og til sidst sendes vi ud med et dobbelt alleluja, for at forkynde opstandelsens glæde videre til verden.

Glædelig påske!

Niels Engelbrecht

 

Trýst á leinkjuna:  Gudstænastur á páskum – Easter Services (pdf)

 

 

Share This