1.L.: 2 Mos 34,4b-6.8-9 – 2.L.: 2 Kor 13,11-13 – Ev.: Joh 3,16-18
I dag – Treenighedssøndag, Trinitatis – er en højtidelig fest for katolikker, og faktisk for de fleste kristne. Men hvis nogen bad dig om at forklare, hvad vi fejrer i dag, hvordan tror du, du kunne svare dem?
Hvis vi forsøger at forklare mysteriet om den hellige treenighed, er det let at blive meget forvirret, så det er nok bedre ikke engang at prøve at besvare et spørgsmål som: “Hvad er treenigheden?” [Hvat eru tríeindin?] Det, jeg vil gøre her til morgen, er at prøve at vise jer, at Treenigheden er i centrum for vores fejring af eukaristien, den hellige messe.
Først og fremmest begynder vi alle gudstjenester i vores katolske samfund i Guds navn: “I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn” [Í navni Faðirsins, Sonarins og Heilaga Andans]. Vi slutter også af med en velsignelse, som vi beder Gud om at give til alle, som er samlet her: “Den almægtige Gud, Fader, Søn og Helligånd, velsigne jer” [Gud hin alvaldi signi tykkum, Faðir, Sonur og Heilagi Andi].
Når præsten beder messens ord, henvender han sig det meste af tiden til Gud Fader, Han som skabte verden og har indgået en pagt med sit folk mange gange gennem historien. Præsten afslutter også nogle bønner med disse ord: “Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig, i Helligåndens enhed…” [Við várum Harra, Jesusi Kristi, Syni tínum, sum livir og ræður við tær í einleika Heilaga Andans]. Han beder nøgle bønner til Gud Faderen og afslutter dem ganske enkelt “ved Kristus, vor Herre” [Við Kristusi, Harra várum].
Vi taler alle direkte til Jesus nær begyndelsen af messen. Vi beder ham om at tilgive vores fejl og synder, når vi siger: “Herre, forbarm dig”, og “Kristus, forbarm dig”. Også, i bønnen “Ære være Gud i det høje”, taler vi igen til Jesus, Guds Søn. Efter at vi har bedt Fadervor, beder præsten Jesus om at give os sin fred, og det er Kristi fred, vi alle tilbyde hinanden. Så lige før vi modtager Herrens legeme og blod i kommunionen, fortæller vi Ham, at vi indser, at vi ikke er værdig. Men vi udtrykker ægte tillid til Ham, når vi siger, at ét ord fra Ham er nok at helbrede uværdigheden i vores sjæle.
Vi henvender os sjældent til Helligånden direkte under messen, men præsten bevæger sine hænder på en måde, som er beregnet til at minde jer om den dag, hvor Helligåndens skygge kom over Maria, i det øjeblik hun undfangede Jesus i sit liv. I en af de eukaristiske bønner siger præsten til Gud Faderen, “Helliggør med din Ånd disse gaver, at de må blive vor Herre Jesu Kristi Legeme og Blod” [Send Heilaga Anda tín og halga hesar gávur, at tær fyri okkum mega verða likam og blóð várs Harra Jesu Krists]. Så I øjeblikket for forvandligen af brød og vin er det meningen, at vi skal se på præstens hænder og sammen med ham bede til Gud Faderen om, at Helligånden vil gøre Guds Søn, Jesus Kristus, nærværende iblandt os.
Det ser ud til, at vi i vore bønner under messen inviterer Gud Faderen, Gud Sønne og Gud Helligånden til at være en del af vores fejring, men det er ikke den rigtige historie. Jeg har medbragt en meget falmet kopi af Andrei Rublëvs ikon af den hellige treenighed, som normalt er på en væg i præstegården. Hvis I ser på det, repræsenterer figurerne fra venstre mod højre Faderen, Sønnen og Helligånden. Der er mange symboler på billedet, men det ville tage lang tid at nævne dem alle og forklare dem. Hvad jeg håber, I vil bemærke, er den tomme plads på jeres side af bordet. Når en troende ser på dette ikon, bliver hun eller han inviteret til at komme og sidde ved bordet med Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd. Så når vi accepterer Guds invitation at deltage i messen, håber vi måske, at Gud vil høre vores bønner og komme ind i vores liv, men i en dybere forstand inviterer Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd os til at komme ind i deres liv. Det er messens egentlig betydning. Du er velkommen: kom!
P. Peter