1 L.: 5 Mos 8,2-3.14b-16a – 2.L.: 1 Kor 10,16-17 – Ev.: Joh 6,51-58
Den elvte august i 1264, bekræftede pave Urban den Fjerde, at der ville komme en ny fest i den katolske kirkes kalender. Han ønskede, at katolikker skulle fejre en særlig højtidelig fest for Jesu Kristi legeme og blod. Han sagde, at “selv om dette sakramente fejres hver dag i den hellige messe, mener vi ikke destomindre, at det er nyttigt at fejre en mere højtidig fest mindst en gang om året”. Han mente, at Skærtorsdag ikke var et passende tidspunkt, fordi kirken “koncentrerer sig om forsonings sakramente, chrismaens velsignelse, om opfyldelsen af budet om at vaske fødderne og om mange andre hellige ceremonier”. Han mente, at Kristi legeme og blods sakramente var “alle de helliges herlighed og krone”, så det var vigtigt at hjælpe katolikker med at forstå dette ved at holde en fejring hvert år, den anden torsdag efter pinse. I mange dele af verden fejrer den lokale kirke nu denne fest den anden søndag efter pinse, som vi gør i dag, i bispedømmet København.
Jeg synes, det er værd at høre nogle af pave Urbans tanker om denne fest. Han minder os om, at før Jesus steg op til Faderen i himlen, lovede han sine disciple, at han altid ville være hos dem, “og han trøstede dem med det opmuntrende løfte om, at han også ville blive hos dem med sit legemlige nærvær”. Fejringen af messen hjælper os til at “huske, at døden er blevet besejret”; det er et vidunderligt tegn på Guds generøsitet og kærlighed, fordi Jesus Kristus i messen “gav sig selv som overnaturlig mad…. Det er en føde, der virkelig nærer og mætter ikke kroppen, men hjertet; ikke kødet, men ånden; ikke maven, men sjælen”. Pave Urban sagde, at når vi spiser Kristi Legeme, spiser vi englenes brød. Det er ikke som almindeligt brød, for det forvandles ikke i den person, der spiser det; tværtimod bliver en person, der spiser Kristi Legeme med værdighed, som Kristus. Paven sagde: “Lad os altid gå til et så stort sakramente for til enhver tid at mindes den, af hvem det er det perfekte mindesmærke”. Med andre ord, hvis vi ofte modtager Kristi Legeme og Blods sakramente, vil vores sind konstant huske ham, og han vil nære og tilfredsstille vores hjerte, vores ånd og vores sjæl.
Den, der giver dig den hellige kommunion, vil normalt være en præst, men det kan også være en diakon eller en anden, biskoppen har udpeget som kommunionsuddeler. Når du hører ordene “Kristi legeme”, skal du straks svare “Amen”, og derefter modtager du kommunionen. Du kan vælge at modtage kristi legeme i din hånd eller på din tunge. Men det er vigtigt at vide, at den mere ældgamle, traditionelle måde at modtage kristi legeme på er i hånden. Det er ikke mere helligt eller mere åndeligt at modtage Kristus på tin tunge. Faktisk er det i nogle kulturer ikke tilladt. Hvad der er meget vigtigere er at du modtager din Herre med værdighed.
P. Peter