Mange af os har en yndlingshistorie i evangelierne. Hvad er din? En jeg kan lide er historien om brylluppet i Kana, hvor Jesus forvandler vand til vin. En sætning i den historie, som mange mennesker kan lide, er, hvad Maria, Herrens Moder, siger til skafferen, efter hun har forsøgt at overbevise Jesus om at hjælpe, når de løber tør for vin. Hun ignorerer ham og fortæller dem: “Gør, hvad han siger til jer”. Som enhver god mor, ved hun, at sin søn vil gøre, hvad hun beder om. Marias ord ved brylluppet i Kana har opmuntret mange troende til at bede til hende, når de har brug for hjælp. De tror, at hun altid vil videregive deres anmodning til Jesus. Men glem ikke, hvad Jesus siger, da han svarer sin mor: “Kvinde, min time er endnu ikke kommet”.
Historien om brylluppet i Kana er i andet kapitel af Johannesevangeliet. Historien, vi hører i dag, er fra første del af kapitel sytten. Det første Jesus siger i dag, er dette: “Fader, timen er kommet”. I begyndelsen af sit liv som prædikant og lærer fortæller Jesus kvinden, der er tættere på ham end noget andet menneske, at han endnu ikke er klar til at udføre mirakler: noget vigtigt er endnu ikke sket. Det er vigtigt at vide, at Johannesevangeliet dedikerer fem kapitler til, hvad Jesus gør og siger ved den sidste nadver, aftenen før han dør på korset på Golgotha. Indtil dette punkt har Jesus talt med sine disciple, men nu vender han sig til sin Fader. Forestil dig, at du er der sammen med ham og disciplene. Han har sagt og gjort nogle meget vigtige ting. Han siger til jer alle at I skal elske hinanden, sådan som han har elsket jer. Han tager sin kjortel af og giver sig til at vaske jeres fødder, og fortæller jer, at det bedste, I nogensinde kan gøre, er at give jeres liv for jeres venner. Han fortæller jer også, at I skal bede Faderen om at give jer Helligånden, som vil vejlede jer gennem de vanskelige tider, der ligger forude. Det må være svært for jer at forstå noget af det, Jesus siger.
Men nu begynder han at bede til sin Fader. Dette er et højtideligt og alvorligt øjeblik. Han starter med at sige: “Far, timen er kommet”. Hvad mener han? Han beder Faderen om at herliggøre ham. Jesus har brugt tre år på at forherlige Faderen ved at afsløre Guds kraftfulde og blændende nærvær i verden. I alt, hvad Jesus har gjort, inklusive alle sin mirakler, har Jesus peget på Gud Faderen, ikke på sig selv. Han har lavet sig selv som et vindue, så folk kunne se ham, men de kunne også se gennem ham og se Gud Faderen.
Jesus fortæller Faderen i denne fantastiske bøn, at han har fuldført sin opgave, som var at overbevise disciplene, som Faderen har valgt at acceptere, at han var blevet sendt fra Faderen; han siger: “nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig…” og de “har troet, at det var dig, der sendte mig”. Jesus fortæller Faderen, at han har givet evigt liv til dem, som Faderen havde betroet ham. “Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus”. Jeg bad jer at forestille jer at være i det rum og lytte til Jesus sige alt dette. Ved at sige det til God Faderen, fortæller Jesus også sine disciple og os, forsamlet her i denne kirke denne morgen, at han har gjort, hvad Faderen sendt ham for at gøre – han har gjort Faderen kendt for sine disciple, de mennesker, som Faderen betroede ham.
“Timen er kommet”. Vi ved, at fireogtyve timer senere vil Jesus være død, og han vil være blevet begravet. Det ved disciplene i den øvre sal ikke. Så forestil jer at være sammen med de mennesker, der hører Jesus bede til Faderen og sige, at tiden er inde til, at Faderen skal herliggøre sin Søn, så Sønnen kan herliggøre sin Fader. Vi ved, hvilket forfærdeligt chok der venter disciplene, men samtidig kan vi være sikre på, at Jesus har gjort, hvad Faderen har sendt ham for at gøre. I haven vil han bede Faderen om at tage lidelsens bæger væk, men det vil ikke ske. Han vil dø på korset. Men det er ikke slutningen på historien om Jesus. Han vil opstå igen, og det er det, vi har fejret siden påske. Ligesom disciplene har vi været begejstrede over historierne om mennesker, der møder ham, siden han opstod fra de døde. Men vi deler også deres frygt og tvivl, og vi er ikke sikre på, hvordan vi skal fortælle verden, at Jesus er opstået. Jesus vidste, at det ville være tilfældet, så han har fortalt sine disciple, og han fortæller os, at bede Faderen om at give os Helligånden, som vil vise os, hvordan vi gør, hvad Jesus beder os om. Han åbenbarede tilstedeværelsen af Guds kraft for sine disciple, og han har befalet sine disciple – inklusive os – at åbenbare sin egen kraftfulde nærvær for alle, overalt. Det er på tide, at vi tager over, for han er vendt tilbage til Faderen.
P. Peter