1. læsning: ApG 2,42-47; 2. læsning: 1 Pet 1,3-9. Evangelium: Joh 20,19-31
Dagens læsninger fører os tilbage til den kristne kirkes tidligste dage. Den første læsning, fra Apostlenes Gerninger, beskriver en måde at live på, der forsvandt for længe siden, undtagen i samfund af indviede mænd og kvinder, som bor i det, der normalt kaldes klostre. I den kristne kirkes første år besluttede folk at dele deres ejendele og bo i de samme huse. Det må have været meget imponerende for folk omkring dem at se dem gå til templet hver dag for at bede, men der var endnu ikke bygget kirker, så de fejrede deres gudstjenester derhjemme. Men dette var ikke i begyndelsen.
Kristendommens begyndelse var i dagene og uger efter, at Jesus stod op fra de døde. Det ved vi ud fra, hvad Johannesevangeliet fortæller os i dag. Når folk spørger dig, hvorfor kristne går i kirke om søndagen, så tænk på dagens historie om dengang Jesus først kom for at besøge sine disciple, efter at han var opstået fra de døde. Det var præcis en uge efter opstandelsen, med andre ord søndag. Disciplene havde låst sig inde i et rum “af frygt for jøderne”. De var åbenbart bange, for de troede, at myndighederne ville gøre dem noget forfærdeligt. Pludselig ændrede stemningen sig i det rum, da Jesus dukkede op. Ingen vidste, hvordan han var kommet ind i rummet, men det gjorde ikke noget. De var overlykkelige over at se ham. De må have set bange ud, for det første, han sagde til dem, var “Fred være med jer”. Forestil dig, at du var i det rum sammen med dem. Den næste ting, han gjorde, er, hvad vi ser, hver gang vi kommer ind i denne kirke. Se på vores farvede glasvindue: efter at have hilst på sine disciple viste Jesus dem sårene i sine hænder og i sin side. Det betød, at de med sikkerhed vidste, at de var Jesus.
For et par uger siden hørte vi historien om Jesu forvandling på bjerget. Det var Gud Faders måde at opmuntre apostlene Peter, Jakob og Johannes til at have tro på Jesus. Han gav dem en slags bevis på, at deres ven og lærer virkelig var Guds Søn. Nu gør Jesus noget lignende. Når han viser disciplene sine hænder og sine side, opmuntrer han dem til at tro, at han virkelig er opstået fra de døde, og at han virkelig stadig er hos dem.
Fr. Peter
Les hugleiðingina hjá Fr. Peter á enskum: HIGAR