1.læsning: ApG 12,1-11. 2. læsning: 2 Tim 4,6-8.17-18. Evangelium: Matt 16, 13-19
Paulus fortalte de kristne i Efesos, at de “hører til Guds husstand. I er bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten” [tit eru Guðs húsfólk, uppbygdir á grundvøll ápostlanna og profetanna, meðan Kristus Jesus sjálvur er hornasteinurin]. I dag ærer vi to af apostlene, Peter og Paulus. Det er ikke deres oprindelige navne. Peter var Simon: på hebraisk er det שִׁמְוֹן, hvilket betyder “en der lytter”, og Paulus var Saul, eller שָׁאוּל, “den hans forældre bad om”. Men de var begge kendt under andre navne med ironiske betydninger. Paulus betyder “lille”, men ved at udbrede Kristi evangelium blev han stor. Peter betyder “klippe”, men han var ikke særlig solid. Han var ubeslutsom og fornægtede endda sin ven og lærer Jesus tre gange.
I dag ser vi den stærke side af Peter. Jesus tager sine disciple med til et sted i bjergene kaldet Cæsarea Filippi: det blev opkaldt efter Tetrarken Filip, søn af Herodes den Store. Det er et romersk navn, men det lokale navn er Banyas, fordi stedet, hvor Jesus tager sine disciple, er opkaldt efter Pan, naturens gud: det var en hedensk helligdom. Mange mennesker i Skandinavien siger, at skoven er deres katedral. For et par dage var hedninger og druider i Stonehenge i England til sommersolhverv. I netop sådan en berømt hedensk helligdom i Israel spørger Jesus sine disciple, hvem folk tror, Messias er, fordi “Menneskesøn” er et andet navn for “Messias”. Disciplene fortæller ham, at folk tror, at Messias er Elias eller Jeremias eller en anden profet, måske endda Johannes Døberen. Hans næste spørgsmål overrasker dem, for han spørger dem pludselig om sig selv; han spørger dem ikke, hvad andre mennesker tænker, men spørger dem direkte, “hvem siger I, at jeg er?” Den, der svarer, er Simon kaldet Peter: “du er Kristus, den levende Guds Søn”. Jesus siger, at Gud har velsignet Peter, fordi dette svar ikke kunne komme fra et menneske. Guds Ånd taler gennem Peter. Peter er klippen, hvorpå Jesus vil bygge sin kirke, og ikke engang djævelen kan overvinde Kristi kirke.
Det er vigtigt at forstå, at hverken Peter eller Paulus kunne have udført deres mission uden Guds nåde. Paulus vidste, at han var svag, men det var, da han indrømmede det, at Gud var i stand til at bruge ham som en stor forkynder og lærer. På samme måde, da Peter indrømmede, at han var en synder og bad Jesus om at gå væk, sagde Jesus blidt, men bestemt til ham, at han ikke skulle være bange. Mange af os er fristet til at skjule vores svaghed, vores synder og vores fejl, men disse to apostle var store i Guds øjne, netop fordi de indrømmede over for sig selv og over for Gud, at de ikke var perfekte.
Jeg har et spørgsmål til jer. Hvis Jesus gik ind nu og pegede på dig og sagde: “Hvem siger du, at jeg er?” Hvad ville du sige? Det er ikke sandsynligt, at det sker, men nogle gange spørger folk os, hvorfor vi tror på Gud, eller hvorfor vi går til messe om søndagen. Hvordan ville du svare dem? Folk har brug for en forklaring, og du er måske den person, de spørger. Fortæl dem ikke at læse Bibelen. De vil gerne vide, hvorfor din tro er vigtig for dig; de vil vide, hvilken forskel tro gør i dit liv, og den eneste person i verden, der kan besvare det spørgsmål, er dig. Sankt Peter skrev i sit første brev: “altid være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har, men I skal gøre det med sagtmodighed og gudsfrygt”.
P.Peter
Vi har fået en ny færøsk katolik.
Sofía í Garði fra Strendur blev modtaget i fuld kommunion med Den katolske Kirke lørdag den 17. juni i Sankt Norberts kirke i Vejle. Hun studerer musik i Aarhus, så hun kunne ikke blive optaget i Kirken her i Tórshavn. Præsten var pater Gregor Pahl O. Præm. og Sofía’s fadder er Janus Guttesen. Velkommen, Sofía. Vi lover at fortsætte med at bede for dig, og beder Helligånden om at holde dig stærk i din tro.