1. læsning: Es 22,19-23 – 2. læsning: Rom 11,33-36 – Evangelium: Matt 16,13-20
Lad mig først og fremmest takke jer for den varme velkomst, jeg har fået i disse dage fra mange mennesker i jeres katolske samfund.
Som I allerede ved, bliver hele mit ophold på Færøerne kun tre uger langt, men også i denne første periode sætter jeg ikke kun pris på landskabets forbløffende skønhed. At besøge disse øer kan virkelig være en dyb åndelig oplevelse, fordi der er en tydelig reference til Guds storhed overalt.
En anden ting, jeg straks lagde mærke til her, er de mange børn og unge mennesker, man ser overalt. På Færøerne er der liv! Og hvor der er liv, er der også håb og fremtid!
Lad mig nu fortælle dig noget om de evangeliske ord, vi lige har hørt.
Det vigtigste spørgsmål, som Jesus stiller til apostlene, er: “Hvem tror I, at jeg er?”
De havde alle levet sammen med ham i tre år. De kendte alle hans måde at leve på, hans lære, hans mirakler, hans dybe fællesskab med Faderen. Men de forbliver tavse; sandsynligvis fordi de i det øjeblik forstår, hvor vigtigt det spørgsmål er.
Kun Peter beslutter sig modigt for at svare: “Du er Kristus, den levende Guds søn”. Peters svar er helt korrekt og trofast.
Men det, Jesus svarer, er endnu vigtigere: “Salige er I, for dette er ikke åbenbaret jer af mennesker, men af min Fader i himlene.”
Hvorfor er disse ord så vigtige? Fordi de får os til at forstå, at Kristi virkelige, dybe og fulde identitet ikke kun kan forstås på et socialt, historisk eller fysisk plan, men også på et metafysisk.
Med andre ord: Hvis vi som kristne tror, at Jesus kun var et stort menneske, en stor åndelig lærer og måske også en stor social leder, har vi ikke forstået hans sande identitet…
For også i dag er verden fuld af store mennesker, store åndelige lærere og store sociale ledere. Alle disse mennesker kan helt sikkert hjælpe os med at leve bedre, men de kan ikke give os den vigtigste gave, som Kristus gav os: Frelsen.
Og frelse har ikke kun at gøre med vores hverdagsliv, men med det evige liv, som vi helt sikkert kommer ind i en dag.
Så det spørgsmål, der blev stillet til Peter for to tusind år siden, er det samme, som Jesus stiller til os alle i dag.
“Hvem tror du, at jeg er? Hvem er jeg for dig?”. Ikke for historien, ikke for mennesker … Men for dig! For dit liv! For meningen med dit liv! For din skæbne…
Pater Bruno Mollicone