1. læsning: Es 49,3.5-6; 2. læsning: 1 Kor 1,1-3; Evangelium: Joh 1,29-34
I dag talte profeten Esajas til os om en ændring i forholdet mellem Israels folk og deres Gud. Esajas taler om Guds tjeners kald. Hvem er Guds tjener? Det er Israel, med andre ord, Guds udvalgte folk, det folk, vi også kender some det jødiske folk. Esajas siger, at Herren dannede Israel i moderlivet til at være sin tjener, for at føre Jakob tilbage til ham, for at samle Israel til ham. Med andre ord, Gud ønskede, at sin udvalgte folk skulle vende tilbage til ham, fra deres eksil, eller når de forlod Herrens stier. Herren brugte Esajas til at kalde det udvalgte folk tilbage til Gud.
Det jødiske folk kaldte folk, der ikke var jøder, “nationerne”, eller “hedningerne”. De var overbevist om, at deres Gud var for dem og for ingen andre. På en måde havde de ret. Gennem profeterne blev Gud ved med at fortælle jøderne, at han havde et særligt forhold til dem, og at han behandlede dem anderledes end alle andre folkeslag og nationer.
Pludselig, i slutningen af dagens læsning fra profeten Esajas’ bog, ændres budskabet, da Esajas fortæller os, at Gud havde sagt: “Det er ikke nok, at du som min tjener skal genrejse Jakobs stammer og føre Israels overlevende hjem; derfor gør jeg dig til et lys for folkene, for at min frelse skal nå til jordens ende”. Lige pludselig ønsker Gud, at ikke kun sin udvalgte folk, men også alle nationerne, ikke-jøderne, skal frelses.
Det er derfor, de fester, vi har fejret i de seneste uger, er så vigtige. Gud Faderen åbenbarede at Jesus var Messias, men også at Messias var et lys for nationerne. Jesus var kommet for at bringe budskabet om frelse fra Gud ikke kun til jøderne, det udvalgte folk, men til hele verden. Glem ikke de sidste ord, Jesus sagde til sine tilhængere, før han steg op til himlen: “Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer”. Hver person, der bliver døbt, har den samme opgave. Vi deltager i den mission, Jesus gav apostlene og hans andre disciple, før han steg op til himlen. Vores mission er at gøre alle nationerne til disciple. Der er mange måder at gøre det på. Uanset hvilken vej vi finder, er vi nødt til at gøre det.
Fr. Peter Fleetwood