Dette er Pastor Peter, der taler til jer gennem diakon Christian. Jeg er ked af, at jeg stadig ikke selv kan tale med jer. To dage før jul blev jeg kørt på hospitalet i Tórshavn for at få antibiotika intravenøst. Jeg kom på hospitalet med en infektion i halsen og lungerne, og kom ud onsdag med en infektion i benet. Min stemme er stadig ikke stærk nok til at fejre messe med jer. Bed venligst en bøn for mig.
I går morges hørte vi nyheder, som vi havde frygtet hen over julen. Pave Benedikt døde i en alder af 95. Jeg var så heldig at møde ham ofte som kardinal Ratzinger og lejlighedsvis også som pave Benedikt. Jeg beundrede ham som en mand med enorm intelligens, stor åndelig styrke og ægte mildhed. Han valgte navnet på paven fra Første Verdenskrig, en pave, der havde tryglet og bedt om fred. Den Hellige Benedikt er også en af Europas skytshelgener. Pave Benedikt var grundlæggende en meget ydmyg mand. Hør, hvad han sagde til pilgrimmene fra Tyskland få dage efter, at han blev valgt til pave: “Lad os vandre sammen, lad os være forenede. Jeg stoler på jeres hjælp. Jeg beder om jeres forståelse, hvis jeg laver fejl…. Jeg beder om jeres tillid. Hvis vi forbliver forenede, så vil vi opdage den rigtige vej. Og lad os bede til Maria, Herrens Moder, så hun vil sætte os i stand til at føle hendes kærlighed som kvinde og mor, hvori vi kan forstå hele dybden af Kristi mysterium”.
Pave Benedikt elskede virkelig den katolske kirkes liturgi, og han gjorde meget for at hjælpe folk til at fejre liturgien værdigt. Jeg er sikker på, at han ikke ønsker, at vi fokuserer på ham i den del af liturgien, når vi formodes at betragte Guds hellige ord, de skriftlæsinger, vi lige har hørt, især på festen for Maria, Herrens Moder.
Den første læsning i dag er en berømt velsignelse fra Fjerde Mosebog. Den beder os om at gøre noget på årets første dag, som vi bør prøve at gøre hver dag i det nye år – at nedkalde Guds velsignelse over hinanden – aldrig at forbande hinanden, men altid at velsigne hinanden. Jeg tror, at vi alle ville håbe på Guds velsignelse. Dette beder os om at velsigne hinanden.
Anden læsning minder os om, at Gud “sendte sin søn, født af en kvinde, født under loven, for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår”. Med andre ord har Gud gjort det klart, at han ønskede at adoptere os alle som sine sønner og døtre. For at sige det med enkle ord, nu er vi alle familie, og som sådan bør vi passe på hinanden.
I evangeliet ser vi enkontrast mellem hyrderne og Maria, vor Herres mor. Hyrderne var fulde af begejstring og kunne ikke vente med at fortælle folk om barnet i krybben: “så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set”. Marias reaktion var så anderledes: hun “gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem”. Vi ser disse to reaktioner sammen i Lukasevangeliet; det lader til at betyde, at det er godt for folk at være begejstrede og lave en frydefuld larm om denne vidunderlige begivenhed, vor Frelsers fødsel. Men det fortæller os også, hvor vigtig Marias rolige reaktion også er.
Fr. Peter Fleetwood, 1 jan 2023