Søndagsprædiken: Advent IV

Næste søndag er det juledag. Det er mange menneskers yndlingsdag på året, og for mange er det især en dag, hvor børn er i centrum af vores familieliv. Hvad siger den kristne tro om julen? Den findes i slutningen af dagens første læsning. Julen er dagen, hvor vi er glade for at sige, at Gud ikke er millioner af kilometer væk, men Gud er i centrum af vores liv. Gud er simpelthen med os. Det er betydningen af det navn, jomfruen giver sin søn i slutningen af dagens læsning fra profeten Esajas: Immanuel. Et navn, der betyder, “Gud-er-med-os”.

Det startede, da englen Gabriel blev sendt til Nazareth for at fortælle Maria, at hun skulle have en søn. Det møde i Nazareth er centrum for vores tro. Det fortæller os, at Jesus fuldt ud er et menneske og at han fuldt ud er Gud. Disse ord er lette at sige, men de er næsten umulige at forklare. Lad os ikke engang prøve at forklare. Lad os blot være taknemmelige for englen Gabriels budskab og høre ordene fra åbningsbønnen fra dagens messe, som også er de ord, vi siger, når vi beder bønnen, der kaldes Angelus:

Herre! Opfyld vore hjerter med din nåde, for at vi, som ved englens budskab har erkendt Kristi, din søns, menneskevordelse, ved hans lidelse og kors må føres til opstandelsens herlighed.

Da jeg var ung, plejede vi at bede den bøn om morgenen, ved middagstid og om aftenen. I katolske lande og i katolske samfund ringede Angelus-klokken, og alle stoppede op og bad stille. Det mindede os om det centrale mysterium i vores tro. Da Jesus blev født, blev Gud en af os. “Ordet blev kød og tog bolig iblandt os”. Det er det, julen handler om, og vores tro er bygget på det. Hvis du virkelig mener det, siger du, at du tror, at Gud er virkelig tæt på os, virkelig en del af vores liv, og at han aldrig kan tages fra os. I dag er en tid til stille og roligt at takke Gud for at komme tæt på os og forblive tæt på os.