KATÓLSKA KIRKJAN, Tórshavn, Fřroyar  (Faroe Islands)

FŘROYSKT · ENGLISH
Vitja kirkjuna  · Tiltřk  · Tíđindi  · Ljósmyndir  · 75 ár í Fřroyum  · Franciskanasystrar  · Trúgv  · Břn

Tíđindi

Pinse 2017
Pĺske 2017
Barmhjertighed...
Fastetid 2017
Prćdiken, julenat
Advent 2016
Kunning um fřstu
Prestar 2017
Guds husholdere
Beredskab...

 

 

KUNNING UM FŘSTUNA OG PÁSKIRNAR

 

 

 

Fyriskipan

Fřstan eitur at vera tíđin, har ein rćttiliga leggur seg eftir at menna trúarlíviđ og viđ góđum huga ger kćrleiksgerningar. Um tađ ber til, eigur ein at halda seg frá veitslum og tílíkum, tí fřstan er jú ein álvarstíđ. Tađ er ílagi at kenna fřstutíđina álvarsama, tí vit vilja savna okkum um Jesu líđing. Tess gleđiligari verđur páskahátíđin og trúarlíviđ djúpri. Tađ er umráđandi, at vit halda fřstuna og ikki missa andaliga steviđ. Mong hava třrv á at finna andaliga týdningin av fřstuni aftur. Foreldur hava eina serliga ábyrgd, at břrnini og tey ungu eisini kunnu fara inn í hesa tíđina á teirra egna hátt viđ teirra egnu fatan.


Frans pávi leggur í bođskapi sínum dent á miskunnargerningarnar og sigur : ‘Fřstutíđin hetta fagnađaráriđ, sum er ár miskunnseminnar, er eitt frálíkt hřvi fyri řll at vinna á lívsins fremmandagerđing viđ at lurta eftir Guds orđi og fremja miskunnargerningar. Í likamligum miskunnargerningum nema vit Kristi likam gjřgnum brřđur og systrar okkara, sum třrva mat, klćđir, hús ella at onkur kemur á gátt hjá teimum. Í teimum andaligu miskunnargerningunum – vegleiđing, undirvísing, fyrigeving, áminning og břn – verđa vit beinleiđis mint á okkara egna syndafulla lív. Teir likamligu og andaligu miskunnargerningarnir mugu ongantíđ skiljast sundur.‘


Řll trúgvandi hava sambćrt Guds lóg skyldu til, hvřr á sín hátt, at fremja bótargerđ. Til tess at řll kunnu vera felags um ein ávísan bótarhátt, hevur kirkjan ásett bótardagar og fřstutíđ, har tey trúgvandi serliga íđka břn, gudrřkni og kćrleiksgerningar, seta seg sjálv til viks viđ trúliga at gera sínar skyldur, umframt at halda fřstu og fráhald.



Serlig kunning um fřstuna

Řskudagur 10. februar og langi fríggjadagur 25. mars, sum í ár byrja og enda fřstuna, eru bćđi fráhalds- og fřstudagar til minnis um fřstu, líđing og deyđ Harrans. Hesir dagar eru ásettir at vera fřstu- og fráhaldsdagar, og tađ merkir, at hesar dagar skal ein fasta og ikki eta kjřt.

At fasta merkir, at ein í mesta lagi skal eta eina heila, men berliga máltíđ um dagin, og hinar máltíđirnar skulu vera smáar, um ein ikki velur heilt at strika tćr.



Hvřr skal fasta?

Řll, sum eru yvir 14 ár, hava skyldu at akta ásetingina um, at fríggjadagar eru bótardagar, og řskudagur og langi fríggjadagur eru fráhaldsdagar, tađ merkir dagar viđ ongum kjřti; frá 18 – 59 ára aldur skal ein eisini fasta. Foreldur eiga at tosa viđ břrnini og tey ungu um týdningin av at halda ásetingarnar hjá kirkjuni á hesum řki og til at skipa serligar bótar- og fřstudagar í familjuni.



Bótarsakramentiđ

Í fřstatíđini eiga vit at halda bótarsakramentiđ. Veit ein seg at hava gjřrt eina álvarsama synd, hevur ein skyldu til at skrifta hana áđrenn altargongd. Harumframt hevur ein skyldu til at skrifta, áđrenn eitt ár, um ein hevur framt eina álvarsama synd. Ein hevur ikki skyldu til at skrifta eina ferđ um áriđ til tess at skrifta smáar syndir; men kirkjan viđmćlir, at vit regluliga nýta bótarsakramentiđ fyri andaligan lekidóm og fyri at vaksa í náđini.



Altargongdin

Řll, sum hava veriđ fyrstu ferđ til altars, skulu fara til altars eina ferđ um áriđ. Um ein ikki hevur veriđ til altars í árinum, eigur ein at fara til altars um páskahalguna, tá vit hátíđarhalda deyđa, uppreisn og samfelag Kristusar viđ okkum. Tó ber eisini til at fara onkra ađru tíđ, um tađ gerst neyđugt. Páskahátíđin varar frá páskanátt til og viđ hvítusunnudag.


 

 

 

 Czeslaw Kozon, biskupur