PRÆDIKEN - JULENAT 2016

Gud er en kærligheds- og omsorgsfuld Far. Han skabte alt for menneskets skyld, som er sit yndlings skabeværk. Gud elskede at vandre sammen og tale med sit menneske i paradisets have. Hans store plan for mennesket var, at efter det har levet her på jorden og hersket over alle Guds skabninger som Guds trofaste administrator, ville Gud tage det til sig i himlen og placere det ved sin højre hånd på sin herligheds trone i fuldkommen enhed med sig i al evighed. Ja, det var Guds plan, at mennesket skulle være guder. Men mennesket havde i stedet for lyttet til Satan, som forklarede Guds plan dog med bare en lille fordrejning, nemlig at mennesket selv kunne opnå at være som guder på egen hånd. Mennesket kom til at vælge Gud fra. Denne oprindelige synd prisgav mennesket fuldstændigt i Satans magt, hvis formål var at tilintetgøre mennesket totalt. Mennesket kunne ikke længere nå livets mål – den fuldkomne enhed med Gud, at kunne se Gud ansigt til ansigt og har del i Hans guddommelighed i fuldkommen glæde i al evighed. Den dør var totalt lukket for mennesket. Men som en rigtig omsorgsfuld Far, der længes med dyb smerte efter sit afsporet barn, valgte Gud at gøre alt for at befrie mennesket fra Satans og helvedes kløer og den evige død, og bringe det tilbage til sig som en endnu mere smuk skabning. Gud valgte at selv bliver et menneske, født af en kvinde. Ja, han valgte at være os så nær som muligt, for altid at kunne være med os.

Gud kom for at betale prisen. Han kom for at dø, at udgyde sit blod. Dette er julens betydning. Vi kan ikke forstå jul/kristi fødsel i Bethlehem uden samtidigt at tale om synd og helvede og vort absolute behov for frelse. Guds eenbårne Søn blev sandt menneske for at forsone os med Gud. Han blev menneske for at sætte os fri for død og fordærv, og forvandler os til sine sønner og døtre. M.a.o. Gud blev menneske for at forene os med sin guddom. Så intens er Guds kærlighed for os mennesker.

Den første sætning i nattens første læsning skriver profeten Esajas, at det folk, som vandrer i mørke, skal skue så stort et lys. Denne sætning har ingen mening, hvis man ikke er sig bevidst om og indrømmer, at man er i syndens og helvedes mørke. For det lys, Esajas taler om, er Marias søn, Jesus, som er Gud i kød og blod født for at befrie mennesket fra mørke og bringe det ind i lysets rige.

Men når man er klar over dette, så er englenes budskab til hyrderne meget mere end blot en stor og glædelig nyhed. Ære være Gud i det højeste! Og på jorden fred i mennesker, der har Hans velbehag.

I nattens 2.læsning skriver Paulus, at mennesker får Guds velbehag af Guds nåde alene, som er udløst over mennesker af Jesu Kristi selv-opofrelse på korset. Den nåde kan kun være virksom i et menneske gennem ægte omvendelse og anger for synd, ved at tage imod Guds barmhjertighed og tilgivelse og troens gave. Når man har taget imod troens gave, dvs. troen på Jesus Kristus, er det magtpåliggende, at man lever sit liv i overensstemmelse med troen på Kristus, at leve et ægte Kristus-liv i alle dets dimensioner. Kristi korsoffer har forløst mennesket fra al synd, har renset mennesket for al syndens urenheder og har skabt for Gud et egendomsfolk, som er ivrigt efter at gøre gode gerninger, de gerninger Gud selv har lagt til rette for at det kan vandre i dem, som Paulus skriver om i sit brev til Kirken i Efesos.

Guds Søn blev menneske for at dø, at ofre sit liv, at udgyde sit blod for at sætte os fri for synd og helvedes salveri og ødelæggelse. Hvis man ikke siger ”ja” til denne sandhed med hele sit hjerte er Kristi fødsel fuldstændig meningsløs. Den er som en klingende bjælde, en rungende malm, er ikke mere end blot en fest, en ganske smuk og stor fest, der fremkalder gode og varme følelser og en god vilje mod andre, men som dagen efter siver ud som luft fra en ballon.

I det korte afsnit af sit brev til Titus, som vi hørte i nat, fortæller Paulus os konsekvensen af Kristi fødsel i Bethlehem og den virkelighed, den åbner op for os, som vi på ingen måde kan være overhørige, hvis vort liv skal have en mening og vi kan sættes i stand til at overvinde enhver modstand og hindring for at blive til et mere og mere ægte mennesker, der har Guds velbehag.

Gud er vor kærligheds- og omsorgsfulde Far, som tager sig af enhver af os. Han er altid med os. Det er denne fantatiske virkelighed, Jesu Kristi fødsel fortæller os klart og tydeligt. Og vi har et kæmpe behov for en sådan Far.