KATÓLSKA KIRKJAN, Tórshavn, Føroyar  (Faroe Islands)

FØROYSKT · ENGLISH
Vitja kirkjuna  · Tiltøk  · Tíðindi  · Ljósmyndir  · 75 ár í Føroyum  · Franciskanasystrar  · Trúgv  · Bøn

Tíðindi

Barmhjertighed...
Fastetid 2017
Prædiken, julenat
Advent 2016
Kunning um føstu
Prestar 2017
Guds husholdere
Beredskab...

 

 

BARMHJERTIGHEDSSØNDAG

 

23.apríl 2017

 

 

 

 Da Adam og Eva gav efter for Satans fristende løgn, pådrog de sig den rædselfulde konsekvens, nemlig den evige død, uden at der var noget som helst chance overhovedet at igen kunne være med Gud i himlen i al evighed, som jo er livets mål. Dog ville Gud i sin kærlige barmhjertighed ikke finde sig i denne yderst tilintetgørende virkelighed. Han sagde med det samme til slangen, Satan, at kvindens sæd ville knuse hans hoved, mens den ville bide i dens hæle. At knuse Satans hoved. Hvad sker der, når nogens hoved er knust? Han er fuldstændig død. Dette er hvad Gud sagde til Satan. Dog ville Satan bide i kvindens sæd hæle.


Satan har gennem menneskets syndighed bevirket den forfærdelige henrettelse af menneskets frelser, som Gud havde sendt. Kristus blev korsfæstet som en gudsbespotter og en forræder mod den romerske stat. Det lykkedes Satan at dræbe Guds salvede. Dog havde Satan ikke den mindste anelse om, at den gik Guds ærinde. Satan indså ikke, at den blodige og døende mand naglet til korset i virkelighed var det sande påskelam, hvis død tilfredsstillede fuldkommen Guds retfærdighed, og hvis udgydte blod, smurt på menneskets sjæls dørstolper og overlægger, frelste det fra den evige død ved syndernes tilgivelse.


Fra den døde Kristi gennemborede hjerte flød vand og blod ud – det evige livs vand og barmhjertighedens blod. Nu at prisen for menneskets synd mod Gud var betalt til fulde, blev Guds barmhjertigheds sluser åbnet og barmhjertighed stømmede ud i overmådelig store mængde over menneskeheden. Ved at rejse Kristus fra de døde knuste Gud døden selv. Der var ikke længere nogen som helst magt tilbage i helvedes hænder til at ødelægge mennesket. Døden var Satans sidste magtvåben. Nu var Satans hoved fuldkommen knust. Satan er død. Alligevel Satans og helvedes magters fuldkomne død ligesåvel som Kristi frelsende lidelse og død skete udenfor tiden, men disse virkeligheder udspillede og udspiller sig i tiden. Derfor slagtning af påskelammet, dets blodsudgydelse er altid nærværende indtil tidens ende. Satans bidende i Kristi hæle dvs. hans hellige og levende legeme, Kirken, er også nærværende indtil tidens ende. Forfølgelsen af Kirken er Satan, der bider i Kristi hæle, som Johannes fortæller os i Åbenbaringsbogen kap.12. Dog er sejren sikker. Satans hoved er knust. Derfor fører Kristi disciple krig mod helvedes magter med håb.

 

Alligevel er Guds barmhjertighed ikke automatisk. Nej. Tværtimod! Den er meget krævende. Jesu første ord, da han begyndte sin offentlige virke var: Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet! Gud respekterer den enkeltes frihed til at vælge. Fra Jesu Kristi gennemborede side på korset flyder liv og barmhjertighed ud. Vi svømmer i den. Vi er dybt nedsænket i den. Alligevel skal den altid modtages. Dette betyder, at man skal erkende sin syndighed og derved er i absolut nød for tilgivelse. Denne erkendelse åbner hjertets dør og barmhjertighed strømmer ind i sjælen, renser den for synd og fylder den med Guds kærlighed godhed sandhed skønhed og liv. Desværre erkender den moderne kultur i vor verdensdel ikke synd. Derfor mener folk, at de ikke har behov for tilgivelse, fordi de mener, at de ikke har noget at tilgive. Dette er en ydest elendig og farlig tilstand for et samfund at være i. Uden syndserkendelse og tilgivelse lukker folk deres hjerter for Gud og hans barmhjertighed, lukker deres hjerter for ægte liv og for at nogensinde nå livets sande mål – himlen den evige glæde med Gud. Ved at dø i denne Guds afvisningstilstand havner man i den evige død, i helvede, hvor der absolut ikke er nogen som helst mulighed for en anden chance. Helvede er den totale håbløshed, den totale tortur. Helvede er den sikre vished, at man har tabt alt, og denne vished torturerer sjælen i al evighed. Det kunne have været helt anderledes, hvis bare man havde valgt anderledes, når chancen var der.


Gud i sin barmhjertighed har gennem den kristne tidsalder sendt sine profeter inklusive sin hellige mor, Maria, (Her tænker vi på Lourdes, Lasalette, Fatima.) for at kalde mennesker til at lytte med åbne ører til hans hellige Ord, som Kirken, Jesu Kristi hellige og levende legeme, her på jorden altid har via sit autentiske læreembede forkyndt gennem de hellige skrifter og Tradition, for at åbne deres hjerter til Hans elskede Søn, at angre deres synder og derved blive fyldt med Hans barmhjertighed. Indenfor det sidste århundrede har Gud sendt en polsk nonne, sr.Faustina (nu Skt.Faustina). Gennem hende kalder Jesus alle til at ære Ham som barmhjertighedens Herre, til at sætte al sin tillid til Ham, til at angre al synd for derved at blive fyldt med Hans hellighed. Kristus gennem hende bad Kirken om at proklamere den anden søndag i påsken som barmhjertighedssøndag, og at Hans barmhjertighedsbillede velsignes og æres. Billedet viser de hellige vunder i Jesu hænder og fødder og livets vand og den tilgivende barmhjertigheds blod, der strømmer fra Hans åbne side. For at hjælpe os med at åbne vore og andres hjerter for Guds barmhjertighed, gav Jesus os barmhjertighedsrosenkrans. Rosenkrans består af enkelte bønner, der gentages flere gange og bedes på en almindelig rosenkrans. De nøjagtige bønner, der bedes, findes på et lille kort i flere sprog og ligger ud på hylden til venstre, når man går ned til menighedssalen. Jeg opfordrer jer til at tage et kort med hjem og bede denne form for rosenkrans.


Vi beder Gud i dag og hver dag med hele vort hjerte om at åbne vore ører, så vi kan høre, og at åbne døren til vort hjerte med ægte anger for vore synder. Gud længes med hele sit hjerte efter at fylde hver eneste af os med sin barmhjertighed. Han elsker hver eneste af os så brændende og inderligt, at Han går til det yderste for at vinde vore hjerter. Han blev et menneske for at ofre sit liv ved en forfærdige død naglet på et romersk kors for at betale syndens gæld. Vi erfarer denne Guds ubeskrivelige store kærlighed og barmhjertighed ved enhver messe. Messen er Jesu offer til Faderen, som tilgiver synder. Messen er den mest betydningsfulde barmhjertighedshandling, der er muligt. Messen er ofret ved Gud, til Gud og for Gud.


Barmhjertighed er kun mulig, når man modtager den ved at angre ens personlige synder. Den fortabte søn i lignelsen sagde til sin far: ”Fader, jeg har syndet mod himlen og mod dig.” Uden anger for synd er Guds tilgivende og liv-frelsende barmhjertighed fuldstændig hjælpeløs og til ingen nytte. Må der ikke være nogen, der tillader Kristi frelsende lidelse og død at være forgæves. Vi har et desparat behov for Jesus.


 

 

Paul Marx,omi

sognepræst


 

 

 

Hin Miskunnsami Rósukransurin