KATÓLSKA KIRKJAN, Tórshavn, Føroyar  (Faroe Islands)

FØROYSKT · ENGLISH
Vitja kirkjuna  · Tiltøk  · Tíðindi  · Ljósmyndir  · 75 ár í Føroyum  · Franciskanasystrar  · Trúgv  · Bøn

Tíðindi

Fastetid 2019
Julenat 2018
Advent 2018
Påske 2018
Kirkjuráð
Kirkjuskattur
Kunning um føstu
Prestar 2019
Bereskab

 

SINNOPSKORNIÐ

 

Fastetid 2019

 

 

 

Fastetiden, denne hellige og nåderige tid i kirkeåret, er en tid for angerfuld bøn, samvittighedsransagelse og anger. Den er en tid til at bygge ens hus på den lidende Kristi faste klippe, hvor ingen flod og storm kan styrte det ned, en tid der forbereder os til at møde den opstandne Kristus, Han, der tilfredsstiller vort hjertes dybeste længsel.

Det er en god og from praksis at ydmyge sig selv med at afholde sig fra andet end mad. Øjet skulle afholde sig fra enhver intetsigende YouTube videoer, øret fra at lytte til slander, tungen fra at tale nedsættende og ukærlige ord om andre og til andre. Ægte anger over fortidens synder kan bedst udtrykkes gennem hensynsfulde og opbyggelige handlinger for andre (St.Joseph Weekday Missal s.429).

Med denne betragtning over og konkret forslag for fastetidens hellige tid ønsker jeg alle en fortsat velsignet og hellig fastetid.

 

 Paul Marx, omi 

 sognepræst



 

Fasterbestemmelser

Askeonsdag den 6. marts og langfredag den 19. april, som indleder og afslutter fastetiden, er både abstinens- og fastedage til minde om Herrens egen faste, lidelse og død. Disse to dage er forpligtende faste- og abstinensdage, dvs. på disse dage skal man faste og afholde sig helt fra kødspiser.


At faste betyder, at man højst spiser ét fuldt, men enkelt måltid om dagen og lader de øvrige måltider være et minimum, hvis ikke man helt undlader dem.


Fastetiden bør være en tid, hvor man alvorligt bestræber sig på at udvikle sit trosliv, og mere ihærdigt øve kærlighedens gerninger. Man bør om muligt undgå fester og overdrevne fornøjelser, da fastetiden er en alvorens tid. Det gør ikke noget, at vi oplever, at fastetiden har en vis karakter af strenghed, netop fordi vi ønsker at samle os om Jesu lidelse. Så meget desto mere vil vi kunne opleve, påskens store glæde, og vort trosliv vil få et dybere indhold. Det er vigtigt, at vi tager fastetiden alvorligt og ikke mister den åndelige iver. Det er nødvendigt for mange at genopdage den åndelige betydning af fastetiden.


Hvem er forpligtet?

Personer fra 14 år og opefter er forpligtet af bestemmelsen om, at fredage er bodsdage og askeonsdag og langfredag er abstinensdage (kødløse dage); fra man er fyldt 18, til man er fyldt 59 år, er man også forpligtet til at faste. Forældre opfordres til at tale med deres børn og unge om betydningen af at overholde Kirkens bestemmelser på dette område og til at markere bods- og fastedage i familien.

afholde sig fra kød og til at faste. (Biskop Kozons meddelelse ifm. fastetiden og påsketiden 2019)


 

 

Langfredagskollekt

På Langfredag optages kollekten til Det hellige Land.Kollektens formål er at skaffe økonomiske midler til bevarelse og vedligeholdelse af de hellige steder i Palestina, hvor menneskehedens frelse fandt sted i tid og sted. De hellige steder er utrolig vigtige for vor tro på Jesus Kristus, den, Gud har sendt til verden. Eller som Kardinal Ignaca Moussa Daoud, præfekt emeritus for Kongregationen for Østkirkerne skrev i sin opfordring i 2005 til alle verdens biskopper: “målet med kollekten er at skabe i de troendes hjerter over hele verden en kærlighed til Vor Herres land. For at Kirken kan overleve dér, er den nødsaget til at stole på enhver kristens kærlige og livgivende solidaritet; en solidaritet som er et vidnesbyrd om troen på ham, som blev født i dette land, som forkyndte evangeliet dér og som døde og opstod dér”.


Lad os være gavmilde med at støtte denne Kirkens tjeneste.

 

Husk: det at give almisse er een af de tre hovedbodsøvelser. At støtte Kirkens indsats til fordel for Det hellige Land, såvel som biskoppernes Caritas-fasteaktion er en god fastetidshandling. For den del af menigheden, der ikke kan være tilstede til Langfredagens liturgi, kan indsende et bidrag til bispekontoret giro 500-1471 mærket “Det hellige Land.”